Menu
Forside Hvem er vi? Vores hunde Hvalpe Agility Fotogalleri Nyheder Links Kontakt


Hvalpe - Kennel Sims Saints Buggys B-Kuld

Buggys parring
Buggy blev parret i starten af februar 2009 med Shetla`s Ergo At Equinox (Emsis kuldbror). Vi har været rigtigt glade for Emsis hvalpe og glæder os til at se hvad kombinationen af Buggy og Ergo resulterer i!
Ergo er ejet af en af vores gode venner, Tina Mette Jørgensen - Kennel Shaquana.
Herunder: Buggy til venstre, Ergo til højre.



Buggy besøgte Ergo i dagene 31. januar til 8. februar, og det gik rigtig godt. Buggy førte sig frem som om hun altid har boet hos Tina og Kim og hundene Ergo, Chester og Genie.
Buggy og Ergo parrede sig d. 5. og 6. februar. I første omgang forsøgte Tina at hjælpe ved at holde / styre Buggy ved at holde hende i halsbåndet, men der var ikke rigtig "gevinst". Til sidst lukkede hun dem ud i haven for sig selv og så klarede de det helt på egen hånd. Læs hele historien og se billederne på Tinas blog.

04.03.2009
Buggy blev i dag skannet på Hobro Dyrehospital og dyrlægen mener at der er fire hvalpe.
Så nu bliver det jo spændende at se om det holder stik!
Buggys terminsdato er skærtorsdag (9. april), så det bliver til nogle rigtige små påske-hvalpe!

09.04.2009
Så er Buggys B-kuld, på i alt tre hvalpe, kommet til verden (så Nicolai fik ret - se indlægget fra d. 04.03.2009). Det skete onsdag d. 8. april ca. kl. 4 om morgenen.
Henriette tilbragte natten i hvalpeværelset og Buggy havde holdt hende vågen det meste af natten, da hun var meget urolig. På et tidspunkt faldt hun lidt til ro og Henriette blundede lidt. Pludselig vågnede hun ved, at Buggy var i gang med at slikke nr. 2 ud af fosterhinden og bide navlestrengen over. Samtidig lå nr. 1 lige ved siden af. Klokken var 3:45 og kl. 4.00 kom hvalp nr. 3, så det hele var hurtigt overstået.

Kuldet består af følgende:

Nr. 1
Født kl. 3:30(?)
Tricolour han, m. hel hvid krave
Fødselsvægt: 180 g

Nr. 2
Født kl. 3:45
Tricolour tæve, m. hel hvid krave
Fødselsvægt: 190 g

Nr. 3
Født kl. 4:00
Zobel han, m. hel hvid krave
Fødselsvægt: 110 g

Nr. 3 er jo noget mindre end de øvrige og ville ikke rigtigt spise i starten. Henriette kørte ud og købte modermælkserstatning for at få ham i gang og være sikre på at han fik noget at spise. Men da hun kom hjem lå han og suttede. Så umiddelbart ser der ikke ud til at være problemer med ham. Vi holder lidt ekstra øje med ham og tilbyder ham erstatning med mellemrum, for at kontrollere at han bliver mæt af det han får fra Buggy.


B-kuldet i mælkebaren - godt en dag gamle.

Nr. 1, 30 timer gammel.

Nr. 2, 30 timer gammel.

Nr. 3, 30 timer gammel.


12.04.2009
De første dage har alle tre hvalpe taget godt fra af mælken og trives fint. Det ser også ud til at nr. 3 har fundet ud af at spise tilstrækkeligt meget selv.
Procentvis er der ikke stor forskel på hvor meget de er kommet så (lige omkring 50% er de blevet tungere), så det lover foreløbigt fint!

Deres vægt i morges var:

Nr. 1 - Tricolour han
260 g

Nr. 2 - Tricolour tæve
290 g

Nr. 3 - Zobel han
161 g


B-kuldet 4 dage gamle.
Nr. 1 rusker efter mælk, mens nr. 2 sover og nr. 3 kravler ind i varmen hos Buggy.


Drengene sover mens tøsen går i baren (2 dage gamle).


Alle i tre i sød søvn... (4 dage gamle.)

16.04.2009
Buggys B-kuld er nu 8 dage gamle og er nu også blevet navngivet. Vi har valgt et Disney / Pixar tema, hvor forbogstavet naturligvis skal være "B", da det nu er Buggys første kuld hos os.
Vi har jo fulgt deres vægt nøje for at kontrollere at de tager på planmæssigt og det er indtil videre gået rigtig fint. Alle tre hvalpe har fordoblet deres vægt i løbet af 7.- og 8.-dagen, så det er som det skal være.


Buzz, 8 dage - 366 g

Nr. 1 er blevet navngivet:
Sims Saints Buzz Lightyear

Buzz Lightyear er Space Ranger og Nicolais yndlingstegneseriefigur og yndlingslegetøj. Han optræder i Disney-/Pixarfilmene Toy Story © og Toy Story 2 ©.


Belle, 8 dage - 425 g

Nr. 2 er blevet navngivet:
Sims Saints Beautiful Belle

Belle er skønheden fra (bl.a. Disneyfilmen) Skønheden og Udyret.



Bolt, 8 dage - 235 g

Nr. 3 er blevet navngivet:
Sims Saints Bolt Lightning

Bolt har hovedrollen i Disneyfilmen af samme navn. Filmen handler om en hund, som er stjernen i et TV-show hvor den skal forestille at have superkræfter. Bolt tror derfor at han rent faktisk har superkræfter.



21.04.2009
Her til morgen har Belle åbnet øjnene som den første. Det fejrede hun så med at forsøge sig med rent faktisk at gå (eller stavre) rundt på fire ben, i stedet for at kravle. Buzz og Bolt opdagede ingenting, de lå bare og snorkede - hvilket fremgår af videoen til højre.

Det går støt fremad med at tage på i vægt. Her til morgen, 13 dage gamle, vejede de som følger:

Nr. 1 - Buzz
480 g

Nr. 2 - Belle
550 g

Nr. 3 - Bolt
350 g


Buggys B-kuld, 13 dage gamle.

27.04.2009
Det går rigtig fint med alle tre hvalpe, de vokser og trives og er begyndt at være noget mere livlige!
Derfor skal man selvfølgelig stadig hvile sig og sove, for det er jo der man vokser! Som det kan ses herunder er der nogen som forstår at gøre det mageligt - Buzz tager lige en slapper på Buggys mave


B-kuldet på deres første samlede udgang fra hvalpekassen.

Belle udenfor hvalpekassen - 2˝ uge gammel.


Belle i kassen sammen med Nicolai - det er jo ikke så tosset at blive nusset. Og Nicolai er rigtig glad for hvalpene!

Buzz og Bolt forsøger at bryde ud. Det ser faktisk ud til at Bolt bare forsøger at gå igennem tremmerne - måske han forsøger at bruge sine superkræfter?!?
Udbrudsforsøget har dog betydet, at vi har blændet tremmerne af med pap, så hvalpene ikke kan få hovedet i klemme!


Buzz sidder og ser lidt fortabt ud udenfor kassen.


Buzz og Bolt sammen i kassen - 2˝ uge gamle.


04.05.2009
3˝ uge gamle er hvalpene blevet introduceret for fast føde. Den første portion de fik var hakket hestekød med mælkeerstatning, i den anden portion, som de fik i dag, var der også hakket og opblødt hvalpefoder.

I første omgang var de ikke lige klar over hvad der var meningen med det. Men da de først opdagede at det kunne spises kunne det nok være at de gik til den.
Imens måtte Buggy sidde udenfor hegnet og kigge på med et fåret udtryk i ansigtet .


07.05.2009
B-kuldet er nu blevet 4 uger gamle og der er rigtig ved at være gang i dem! De er begyndt at lege og slås mere med hinanden og de er blevet meget kontaktsøgende når man kommer ind i indhegningen til dem. Specielt Belle slægter Buggy på og skal helst op og sidde på skødet af en, hvis man sætter sig ned på knæ!

4 uger gamle, vejer de som følger:

Sims Saints Buzz Lightyear
845 g

Sims Saints Beautiful Belle
1050 g

Sims Saints Bolt Lightning
715 g

Så Belle holder fast i sin føring! Men de to andre følger også ret godt med og spiser og vokser fint

Herunder hygge og hvile i kurven d. 06.05.2009.


Buzz, 4 uger gammel - synes det er kedeligt at blive fotograferet!


Sims Saints Buzz Lightyear, 4 uger.

Sims Saints Beautiful Belle, 4 uger.

Sims Saints Bolt Lightning, 4 uger.


19-05-2009

08.05.2009 - Belle poserer i døren til hvalperummet.


10.05.2009 - Hele kuldet har brugt energien, Bolt ser ud til at være MEGET træt!


08.05.2009 - Buggy fylder hele kurven, Belle har vist lidt ondt af sig selv...


Bolt nyder solen og græsset ude i haven.


Hygge for hele familien, hvalpene dier stadig en del, men spiser også helt godt af den faste føde nu.


14.05.2009 - Buzz og Bolt leger i kurven - der er nu rigtig gang i hvalpene med leg og slåskampe!


Det er SVÆRT at komme op over kanten! B-kuldet nyder haven for første gang d. 14.05.2009



12.05.2009 - Hygge og leg i køkkenet.

14.05.2009 - For første gang er hvalpene ude i haven.



Emsi leger med Buzz, hun har en idé om at hvis man dunker en hvalp med et tyggetov, så må den da lære at lege trækkeleg?


14.05.2009 - Emsi er en rigtig god legetante, og Buggy har nu accepteret det, hun var lidt beskyttende i starten


16.05.2009 - Flokken slapper af.
Fra venstre: Belle, Buzz og Bolt.


15-05-2009 - Belle og Bolt leger.

28.05.2009
Mandag var hele kuldet med Henriette på arbejde, selv om hun holder fri de sidste to uger vi har hvalpene. Så fik de den køretur og oplevelsen af et åbent kontormiljø , som bliver udforsket på billedet her til højre...

Hvalpene blev chippet tirsdag, det var de ikke meget for. De hylede og skreg så hjerteskærende at selv Mille, som ellers ikke har hvalpe som sin favorit, var henne og kontrollere om de nu også var OK og hun slikkede Bolt trøstende i øret.

I dag torsdag var hvalpene til sundhedscheck og øjenlysning i Aalborg. De blev køresyge af den lange køretur, men det gik jo over igen. Alle hvalpe var i fin stand og ingen af dem fik anmærkninger på deres øjenlysning, så alt er bare i skønneste orden.



Emsi leger med Belle, mens Bolt og Buzz leger med hinanden.


Sims Saints Buzz Lightyear
7 uger gammel.
Vægt: 1680 g.
I fremtiden kommer Buzz til at lystre kaldenavnet Eddie.


Sims Saints Beautiful Belle
7 uger gammel.
Vægt: 2360 g.
I fremtiden kommer Belle til at hedde Asja som kaldenavn.


Sims Saints Bolt Lightning
7 uger gammel.
Vægt: 1660 g.
Bolt skal som den eneste beholde sit navn , så han bliver ved med at hedde Bolt.


05.06.2009
I dag flyttede de to sidste hvalpe hjemmefra - eller hjem til deres nye ejere. Buzz (Eddie) flyttede allerede onsdag. Så nu er der (næsten) helt stille.
Sims Saints Buzz Lightyear (Eddie) er flyttet hjem til Vinni og Jan i Skagen, hvor han skal bo sammen med koikeren Macula. Vinni og Eddie har planer om at han skal løbe agility lige som Macula gør det.
Sims Saints Beautiful Belle (Asja) er også flyttet nord for Limfjorden, hvor hun skal bo sammen med Karina og Emil.
Sims Saints Bolt Lightning (Bolt) er flyttet til Herning, hvor han skal bo sammen med Emilie og hendes familie, som også har en hund (Niko) i forvejen. Emilie har også planer om at Bolt skal lære at løbe agility .

Til højre er et billede fra den sidste dag hvor alle tre hvalpe stadig var samlet her. De leger med Buggy med bolden med snor i - sjovt nok var den også et hit hos Emsis hvalpe.
Belle (Asja) var dog mere interesseret i kameraet og en lille bitte smule i vejen

Herunder er de sidste portrætbilleder af hvalpene taget på deres 8 ugers dag.


03.06.2009 - Buggy leger med hvalpene - linselusen er Asja



Sims Saints Buzz Lightyear (Eddie)
8 uger gammel.

Sims Saints Beautiful Belle (Asja)
8 uger gammel.

Sims Saints Bolt Lightning (Bolt)
8 uger gammel.