Menu
Forside Hvem er vi? Vores hunde Hvalpe Agility Fotogalleri Nyheder Links Kontakt


Emsi E-kuld - Kennel Sims Saints Emsis E-kuld

Enjoy (kaldenavn Freja), Enter og Exit har alle fundet sig godt til rette i deres nye hjem og vi er meget glade for de hjem vi har fundet til hvalpene.

Klik her for at gå længere ned på denne side til beretningerne fra hvalpenes nye hjem.

Emsi blev parret i dagene fra d. 11/8 til den 15/8.

Emsi & Nox - Photo: Kristin Henkel

Emsi blev parret med Nox fra Excellent Choice Shelties (www.ecshelties.de) i Tyskland.
Se mere under nyheder d. 19.08.2008.
Skanningen d. 17/9 viste mindst to hvalpe, som vi forventede ville blive født omkring d. 12. oktober.

Emsi & E-kuldet - Photo: Jesper Kjær 13.10.2008
Hvalpene blev født om morgenen d. 13. oktober 2008.

Nr. 1
Født kl. 4:05
Zobel tæve m. blis
Fødselsvægt: 195 g

Nr. 2
Født kl. 4:50
Mørk zobel han m. blis
Fødselsvægt: 214 g

Nr. 3
Født kl. 5:35
Tricolour han
Fødselsvægt: 223 g

Billedet til højre er taget dag ét, d. 13/10 2008 kl. 10 om formiddagen, hvor hvalpene kun er 5-6 timer gamle. Emsi ligger fint og roligt og lader hvalpene die og få varmen.
Fødslen forløb rimeligt uproblematisk. Det var fantastisk at se hvordan instinkterne helt tog over og Emsi bare vidste hvad hun skulle gøre. Hun begyndte at slikke den første hvalp og spise efterbyrden. Ved nr. 1 og 2 hjalp vi hende ved at klippe navlestrengen, men på nr. 3 bed hun den selv over.
Nr. 3 havde den sværeste fødsel, da den kom med bagbenene først, så Emsi skulle lige presse et par gange ekstra før den kom. Men da den først var ude var der ingen problemer.


Nr. 1, ca. 12 timer gammel.

Nr. 2, ca. 11 timer gammel.

Nr. 3, ca. 10 timer gammel.


15.10.2008
Hele kuldet 2 dage gamle, nr. 1 har lagt sig øverst. Og her er klumpen rullet en halv omgang...

Nr. 1 to dage gammel. Nr. 2 to dage gammel. Nr. 3 to dage gammel.


16.10.2008
Det går rigtig godt med hele kuldet, Emsi er stadig en eksemplarisk mor. Hun nusser og passer på og kigger bekymret hvis hun er uden for kurven og én af hvalpene kommer med en lyd.
Hvalpene har taget mellem 50 og 75g på hver, så nu vejer de alle sammen mellem 270 og 290g, så de tager pænt på.
Emsi er begyndt at spise sammen med de andre hunde igen. Hun kan godt overskue at forlade hvalpene et par minutter nu. De andre hunde er meget interesseret i Emsi og de små hun gemmer på inde på værelset. Mens Emsi mener at de godt kan holde sig lidt på afstand af hegnet!

18.10.2008
På billedet til højre ønsker Nicolai Emsi tillykke med hendes hvalpe!

Vi har nu også besluttet os for navne til hvalpene, så kuldet kommer til at se sådan her ud:

Nr. 1
Zobel tæve m. blis
Sims Saints Enjoy First

Nr. 2
Mørk zobel han m. blis
Sims Saints Enter First

Nr. 3
Tricolour han
Sims Saints Exit First

Hvalpene har det godt og efter kun 4 dage har de taget over 50% på i vægt, så de vejer alle sammen lige over 300g

Emsi er fortsat ved godt mod og hun producerer masser af mælk til hvalpene, der var så meget at hun havde dryppet en mindre sø på gulvet!

Emsi holder mælkebaren åben.

20.10.2008
Hvalpene er nu én uge gamle og tager fint på.
Deres vægt er nu som følger:

Nr. 1 - Enjoy
385 g

Nr. 2 - Enter
412 g

Nr. 3 - Exit
396 g

Hvilket betyder at de alle næsten har fordoblet deres vægt siden de blev født for én uge siden.


En uge gamle - i sød søvn.
Fra venstre mod højre: Enter, Exit, and Enjoy

Enter i dyb søvn


23.10.2008

Selv om man ikke er så gammel kan man jo godt blive lidt træt af sine søskende!
Så er det jo godt at man har ham Nicolai at putte sig ind til i stedet


25.10.2008
Hvalpene er nu næsten 14 dage gamle og de har åbnet øjne. De kommer til at virke lidt mere hunde-agtige og får noget mere personlighed, når man rent faktisk kan få øjenkontake med dem.
Som man kan fornemme på videoen herunder, er de også begyndt at bevæge sig rundt mere oprejst på alle fire, i stedet for at krybe eller kravle. Udviklingen går bare enormt stærkt og det er sjovt at følge med i!


Emsis E-kuld - 14 dage gamle


30.10.2008
Hvalpene er nu "brudt ud" af hvalpekassen! Her til morgen stod Exit udenfor kurven med næsen trykket ud i mellem tremmerne og kiggede da vi stod op. Han var kravlet op over kanten og var på springtur, Enter stod klar oppe i kurven med begge forben oppe over kanten, klar til også at tage turen!

I stedet har vi nu lagt et trinbræt, så hvalpene nemt kan komme ud og ind af kurven.
Samtidig har vi introduceret de andre hunde for hvalpene og åbnet ind til hvalpegården, så de voksne hunde kan hoppe ud og ind som det passer dem.

Hvalpene er også blevet vejet her til aften:

Enjoy:
640 g

Enter:
770 g

Exit:
693 g

Det vil sige at de alle mere eller mindre er blevet 3 gange så tunge som da de blev født, så der bliver taget godt fra af mælken!

Nedenfor er der tre portrætbilleder af alle tre. Enjoy var noget træt, men det lykkedes os dog at få et enkelt billede, hvor hun ser nogenlunde vågen ud!

E-kuldet 16 dage gamle.


E-kuldet 16 dage gamle - første gårdtur.



Enjoy 17 dage gammel.

Enter 17 dage gammel.

Exit 17 dage gammel.



02.11.2008
Hvalpene er nu for alvor ved at være aktive, de er begyndt at lege / slås og er meget mere bevidste om deres omgivelser, hvilket også kan ses på videoen herunder.
Som det kan ses på billedet er de desuden blevet introduceret til flere mennesker, herunder fremmede børn. Julie blev meget forelsket i Exit og bedyrede på vejen hjem at ham ville hun gerne have fordi; "den elsker mig"! Cita og Per er dog af en anden opfattelse.
Med hjælp fra Per blev udegården desuden etableret, en del af terrassen og lidt græs er blevet indhegnet. Men der skal lige gå lidt tid endnu før de bliver introduceret til den legeplads.


Liv og glade dage! Enter er utilfreds med at blive væltet!


05.11.2008
Der er nu virkelig gang i hvalpene og de udforsker legetøjet vi har lagt ind til dem.
Der er virkelig gang i dem, hvilket også fremgår af videoen til højre!

De er også blevet vejet, nu hvor de er blevet 3 uger:

Enjoy:
835 g

Enter:
980 g

Exit:
910 g


E-kuldet 3 uger gamle - i leg.


Enjoy 3 uger gammel. Enter 3 uger gammel. Exit 3 uger gammel.



10.11.2008
I den forløbne uge er vi begyndt at lukke hvalpene ud i stuen, det synes de er spændende - deres verden er pludselig blevet meget større!
Det betyder så også at de nu er begyndt at stå og brokke sig inde bag indhegningen, hvor de forsøger at kravle over "døren" der hvor de voksne hunde kan hoppe over.
De er også begyndt at få fast føde. Kingsmoor Puppy opblødt i vand, evt tilsat lidt hakket hestekød og -knogler - det kan de godt lide!

De er også blevet vejet, nu hvor de er blevet 4 uger:

Enjoy:
1050 g

Enter:
1330 g

Exit:
1185 g


E-kuldet 4 uger gamle - spisetid.



14.11.2008
Enjoy, Enter og Exit er nu efterhånden 4˝ uge - tiden flyver bare afsted!

De er ved at være meget aktive med udforskning af hele huset og med at lege. En stor del af tiden bruger de naturligvis stadig på at sove og så selvfølgelig med at spise.

De tilbringer natten i hvalpegården, ligesom de er derinde mens vi er på arbejde, ellers er de i stuen sammen med os, de andre hunde og kattene hele tiden.
De er voldsomt utilfredse om morgenen når de vågner og vil ud, Enter har demonstreret at man som 4 uger gammel hvalp godt kan hyle som en ulv!!!



Enjoy i rask trav.


Enjoy i sød søvn...


Enter leger med Nicolais rokke-elefant.

Exit slapper af i køkkenet.



17.11.2008
Hvalpene er nu 5 uger gamle og er nogle rigtige krudtugler!
Vi har taget nogle portræt og profilbilleder, som kan ses herunder.
Desuden er de igen blevet vejet, og de tager fint på! De er begyndt at spise halvt opblødt Kingsmoor Puppy, nu hvor tænderne for alvor er begyndt at vise sig. Det betyder også at alt muligt andet nu også er potentielt tyggelegetøj!

Enjoy:
1310 g

Enjoy 5 uger gammel.
Enter:
1840 g

Enter 5 uger gammel.
Exit:
1520 g

Exit 5 uger gammel.



21.11.2008
På billedet til højre er Enter i gang med at undersøge Nicolais bilbane-puslespil med Lynet McQueen. Nicolai HAR fået at vide at legetøj skal holdes væk fra gulvet, men det er ikke helt trængt ind. Til gengæld vil hvalpene nu nysgerrigt undersøge alting og gerne bide i det.


Emsi leger med E-kuldet hvor de er lige godt 5 uger gamle.


22.11.2008 - Emsis E-kuld er reserveret
Hele Emsis E-kuld er nu reserveret. Enjoy har som den sidste fundet et nyt hjem i dag. Dvs. alle tre hvalpe nu er reserveret, og vi er meget glade for de hjem vi har fundet til hvalpene.
Vi købt en transportkasse til hvalpene, som skal bruges når de skal til dyrlægen. Som det kan ses herunder er den sat op i stuen, så hvalpene kan vænne sig til den, der er dog en tendens til at tæppet blivet hevet ud af kassen .


Enter og Exit tester det nye tæppe.

"Sikke meget legetøj vi har", tænker Enjoy.

"Mon ikke det bedste ligger i bunden?"



27.11.2008
I denne uge er hvalpene blevet chip-mærket. Det synes de selv var meget synd for dem, men det gik hurtigt over igen.

De 3 små klumper har nu også prøvet at være ude og køre bil. Turen gik ned på Henriettes arbejde, som ligger ca. 10 - 15 min. kørsel hjemmefra. De var MEGET utilfredse med at skulle være lukket inde i transportkassen. De peb og hylede allerede inden de kom ud i bilen, så det var mere det at være lukket inde end selve køreturen, de protesterede imod. Det lød ligesom når de er lukket inde i hvalpegården og vil ud i stuen. Selve køreturen gik ok. Den eneste som virkede lidt påvirket af kørslen var Enjoy. Hun sad og rystede en lille smule.

Men ingen hvalpene var ikke mere påvirket af turen end da vi kom ned på arbejdet løb de alle 3 glade og frejdige ud af kassen. Med halerne lige i vejret blev alt undersøgt først i Trafikafdelingen og bagefter syntes de lige, at de var nødt til også at undersøge Miljøafdelingen. De løb rundt og legede - op og ned ad gangene. De nød bare al den plads og gulvtæppet, hvor de rigtig kunne stå fast og få fart på, når de løb. Det var bare så dejligt at se, hvordan alle 3 hvalpe var så totalt upåvirkede af, at de var et fremmed sted med masser af fremmede, som skulle snakke med dem - og så lige efter deres første køretur.

Da vi skulle køre hjem lagde Enter og Enjoy sig til at sove i kassen. Exit kunne ikke lige falde til ro, men peb en smule, men da vi nåede halvvejs, var han også faldet til ro og da jeg kom hjem lå alle 3 og sov sødt i kassen. De hilste lige på de andre hunde, før de gik til ro igen.
Turen i transportkassen havde tilsyneladende ikke været så slem en oplevelse, for senere lå både Enter og Enjoy og sov inde i kassen.

6 uger gamle i indhegningen i haven.


Exit godt 6 uger gammel.

Enter - første tur i haven.

Enjoy leger i græsset.



02.12.2008
Hvalpene er nu 7 uger og i den forløbne uge har de igen udviklet sig meget. Deres personligheder bliver mere og mere markante, det er sjovt at se hvor forskellige de egentligt er.
En ting har de dog til fælles - de vil gerne lege med ting og bære og trække, hvilket vist fremgår tydeligt af billederne herunder. Det er et træk de nok har arvet efter Emsi, for hun er meget glad for at bære.


E-kuldet 7 uger.

Gang i legen med bolden!

Exit tester puden han skal have med hjem.

Exit hviler sig på Nicolais taske.



07.12.2008
Hvalpene er nu 8 uger og har i den forløbne uge været til sundhedscheck og øjenlysning på Dyrehospitalet i Århus.
Heldigvis var alt i orden både med deres øjne og deres sundhedstilstand i det hele taget.

Emsi har leget rigtig meget med hvalpene den sidste tid og det bliver nogle gange lidt vildt og drabeligt. Men det virker selvfølgelig som en god opdragelse, da de lige bliver sat på plads vist de bliver lidt for friske .
Nogle gange tager hele flokken den store tur igennem hele huset, Emsi med et legetøj i munden med alle hvalpene efter sig i en lang hale, mens de knurrer og gør.

Emsi og Enter kæmper om det lange trækketov!

Enter tester puden, som han skal have med til sit nye hjem.

Enjoy tester Nicolais taske .

Exit leger med hvalpenes yndlingslegetøj - bold med snor.



11.12.2008
Exit er rejst til sit nye hjem. Han er flyttet til Virum, hvor han er flyttet ind med sin onkel Elliot (Emsis kuldbror), Jane og Hans-Ole og deres døtre.
Her er et uddrag af beretningen om Exits hjemtur og det første døgn i Virum.

"Hjemturen i går gik jo rimeligt stille og roligt. Der gik en halvtimes tid, hvor han lige som skulle finde ud af, at han gik en for ham uvis skæbne i møde. Han begynde at pive og klynke hjerteskærende. Det tog en halvtimes tid. Så havde han affundet sig med sin skæbne.

Da vi kom til Virum, tog Elliot imod ham nysgerrigt, men accepterede ham med det samme. Han har ikke én gang vist tegn på noget som helst. Og de legede efter et par timer.

I løbet af dagen har Exit løbet rundt i haven sammen med Elliot, og Elliot har tjek på Exit hele tiden. Han passer på ham. Indendørs tager de nogle løbeture rundt i stuen. De trækker tov - og man kan se Elliot er forsigtig - og Exit knurrer ildevarslende med halen højt løftet eller logrende. Elliot forsøger end ikke at tage Exit's mad, men lægger sig ned ved siden af ham og ser på han spiser, og det skærper Exit's appetit.

Alt i alt er han faldet rigtig godt til. Og han er jordens sødeste hund."



Enter og Enjoy forsøger at slå nissen ihjel!



15.12.2008
Der er nu ret stille og tomt her i huset. Alle vores hvalpe er nu flyttet hjemmefra. I fredags fløj Enjoy (som nu hedder Freja) i bogstavligste forstand fra reden. Hun skulle nemlig flyve til sit nye hjem på Bornholm. Her skal hun bo hos Hanne, Jesper og deres døtre samt hundene Laika og Gandhi. Hanne skriver, at Freja virker meget glad for at være hos dem:

”Den undersøgte det hele i går aftes, og hilste på sine nye venner, Leika og Gandhi.
Vi har været ude at gå tur allesammen og Freja var meget dygtig til at gå i snor, den gik bare derudaf hele vejen. Det er skønt, at den kan gå med på de andres ture. Nu ligger de alle tre og sover.
Freja er en fantastisk dejlig hund, og vi er bare så glade for hende.”


Lørdag kom turen så til Enter. Han er flyttet til Lemvig, hvor han skal bo hos Konrad, Inge-Dorte og deres døtre samt hundene Marco og Ari. Konrad skriver:

”Han er bar' dejli..
Turen hjem i går gik bare fint, han var lidt ulykkelig de første 20 km. men så faldt han til ro og lå bare stille og så sig omkring.
I dag gik vi en lille tur om på stierne hvor vi bor, han accepterede med det samme at gå i sin løbeline, han løb bare bag efter Marco og Ari som gik løse.
Efter en god middagssøvn var batterierne igen helt genopladede så da gik turen til Vesterhavet.
Det var spændende men også lidt farligt, så engang imellem var det nu godt at komme op i armene.”


Enter beholder ligesom Exit sit navn og vi håber, at han kommer til at leve op til ”Enter First” på agilitybanerne om et par år .

Vi er bare rigtig glade for, at vores hvalpe har fået sådan nogle dejlige hjem og vi håber, at alle får rigtig mange gode oplevelser sammen.


Enter på stranden med sin nye famile og hundeflok.

Freja (Enjoy) slapper af i sofaen.




Sims Saints Enjoy First (Freja)
8 uger gammel

Sims Saints Enter First (Enter)
8 uger gammel

Sims Saints Exit First (Exit)
8 uger gammel